Her kommer en opskrift på endnu mere nydelse, så intensiv så man kan kun spise et lille stykke. Du får en opskrift på en skøn kage, der absolut kan gøre sig i selskabet med de bedste af slagsen.
Kagebund:
1 ½ dl kakaopulver ( gerne raw version)
4 ½ dl mandler
3 spsk kokosolie
1 ½ spsk agave sirup
6 tørrede dadler
Fyld:
6 dl kakaopulver ( gerne raw version)
2 ¼ dl agave sirup
3 ½ kokosolie
Kagebund: Kom ingredienserne i bunden af foodprocessoren og blend det hele til en stor masse. Det kan være nødvendigt at skrabe siderne undervejs. Hæld massen på en springform og tryk den ud i formens bund. Brug en form der maximalt er 23 x 23 cm og gerne mindre. Jo mindre form jo højere kage.
Fyld: Kom ingredienserne til fyldet i foodprocessoren og blend godt. Det kan være nødvendigt at skrabe siderne undervejs. Hæld fyldet oven på kagebunden og sæt det hele i køleskabet en times tid inden den spises.
Serveringstip: Strø kakao udoverkagen igennem en si. Den kan evt serveres med en sorbet.