Tips om yoga
Shavasana.
En skøn øvelse til at få mere energi, slippe dagens stress og får vejrtrækningen ned i tempo, så kroppen får mulighed for at restituere sig.
Prøv denne øvelse hver dag efter arbejde eller på et tidspunkt hvor du har tid til opladning. Øvelsen er også meget gavnlig, hvis du har svært ved at sove.
Sæt 10 – 15 min af hvor du ikke bliver forstyrret. Mærk forskellen bagefter.
Hvordan:
Stil alle elektroniske hjælpemidler på lydløs, og sørg for at du kan være uforstyrret.
Sæt en blid alarm til 10 – 15 min.
Læg dig fladt på en yogamåtte eller et tæppe.
Benene er strakte og let spredte med fødder, der falder udad
Læg armene lidt ud fra siden m håndfladerne opad.
Lad nu kroppen falde helt ned i gulvet
Lad tankerne få ro
Det kan være svært er at give slip på at tænke, så brug tankerne på at mærke din krop.
Hvordan har kroppen det? Spænder det et sted, så send tanker til stedet og få det til at slappe af.
Når alarmen lyder, begynd at bevæge fingre og tæer.
Rul stille om på højre side og skub dig op at sidde med venstre hånd.
Mærk efter, hvordan du har det efter 10 min i ro.